Byråd og ungeråd går sammen og sætter fokus på ungeliv i Furesø

Unge stikker hovederne sammen
I 2018 var Furesø Kommune årets ungdomskommune i Danmark, og unge står fortsat højt på dagsordenen i det nye år. Hvordan får vi skabt et endnu bedre ungeliv?

I 2018 var Furesø Kommune årets ungdomskommune i Danmark, og unge står fortsat højt på dagsordenen i det nye år. Hvordan får vi skabt et endnu bedre ungeliv? Det spørgsmål stiller byråd og ungeråd nu de unge i Furesø Kommune. Spørgsmålene stilles via den digitale platform "Citizenlab" på hjemmesiden: www.furesoe.dk/ungeliv

Et godt ungeliv handler om de rammer, der er for at være ung i Furesø: Spændende kultur, idræt og fritidsaktiviteter, gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, sundhed og trivsel, gode ungdomsboliger, steder at hænge ud og have det sjovt.

De unges stemme er vigtig
Unge skal med om bord, når kursen for en endnu bedre ungekommune skal sættes. Derfor opfordrer byrådet og ungeråd nu i fællesskab unge til at engagere sig i debatten.

"Furesø skal blive ved med at være en kommune, der er attraktiv for de unge. Som byråd lytter vi meget gerne til, hvad unge selv tænker er vigtigt at sætte fokus på. Derfor håber jeg, at vi kan få så mange stemmer hørt som muligt", siger Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester.

Det kræver dog en helt særlig indsats, hvis politikerne ønsker at få de unge i tale. Det har ungerådsformand, Lasse Winther, mange erfaringer med.

"Jeg håber, at vi med denne fælles indsats kan komme bredere ud og via nogle nye kanaler, end vi normalt ser. Vi unge kommer ikke til traditionelle borgermøder, og måske kan den digitale inddragelse være et første skridt på vejen", fortæller Lasse Winther.

Udover de digitale kanaler forsøger Furesø Kommune også at få de unge i tale ved at møde dem i både formelle og uformelle sammenhænge. I første omgang ønskes input til politikkerne om kultur, fritid og idrætslivet samt sundhedsfremme og forebyggelse mens inddragelsen i forhold til boligpolitikken bliver skudt i gang i 1. kvartal 2019.

De unge, og andre der har lyst, kan komme med deres input i årets første måneder via onlineplatformen Citizenlab, der kan findes på hjemmesiden: www.furesoe.dk/ungeliv

Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø: tlf. 7216 5200

Lasse Winther, formand for Furesø Ungeråd: tlf. 6186 1239

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Kontakt Borgerservice

Akut - kontakt uden for åbningstid

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Ole Bondo Christensen

Fuglsangpark 14
3520  Farum
Mobil: 7216 5200
E-mail: borgmester@furesoe.dk