18. januar 2019
Lille brand på Lillestjernen
Brandvæsenet blev fredag eftermiddag kaldt til Lillestjernen, der er Syvstjerneskolens indskoling og Fritidsordning.
Årsagen var en mindre brand på værkstedet, som gav noget røgudvikling.
Børn og medarbejdere evakuerede hurtigt bygningerne, ligesom brandvæsenet hurtigt kom til stedet.
Årsagen skal formodentlig findes i nogle elektriske installationer, der er ved at blive udskiftet.
Området er afspærret, mens politi og brandvæsenet gennemgår bygningerne.
Eleverne vil mandag kunne opholde sig i skolens øvrige bygninger.