Og vinderen af Kulturpris 2017 er...

Vinder af Kulturpris 2017, Ulrick Moos, fra Naturstøttepunktet Hjortøgaard
Vinder af Kulturpris 2017, Ulrick Moos, fra Naturstøttepunktet Hjortøgaard.
Lørdag d. 7. oktober overrakte formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Helle Katrine Møller, Furesø Kommunes Kulturpris 2017. Prisen er på 10.000 kr. og går til en ildsjæl – person, forening eller gruppe – der har gjort en markant indsats på kulturområdet i Furesø.
Hele 11 kandidater blev indstillet af borgere og foreninger i kommunen.
 
To af kandidaterne var grupper, så i alt var 17 personer nomineret. Blandt de indstillede valgte Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget at overrække prisen til Ulrick Moos, som er medstifter af Udeskolen på Naturstøttepunktet Hjortøgaard, Flyvestation Værløse. 
 
Når det blev Ulrick Moos, der fik kulturprisen, skyldes det at han:
  • Har været initiativtager til et meningsfuldt undervisningstilbud for alle kommunens børn gennem Udeskolen på Naturstøttepunktet Hjortøgaard – også for kommunens flygtninge og for børn og unge, der ikke nødvendigvis har et stort kendskab til naturen
  • Formidler viden, oplevelser, læring og begejstring for naturen, der er en vigtig kilde til forståelse af os selv, historien og verden
  • Har bidraget til at promovere og gøre Flyvestation Værløse til et kæmpestort aktiv for Furesø Kommune, som borgerne er stolte af
  • Har fået Furesø Kommune på landkortet gennem dine aktiviteter – ikke bare på Hjortøgaard og Flyvestationen, men også igennem Egnsteatret Undergrunden, Skovhuset og andre kulturelle aktører. Resultatet af Ulrick Moos’ samlede indsats har bl.a. været etableringen af et helt unikt Naturstøttepunkt på Flyvestationen, der i høj grad bidrager til at løfte Furesø Kommunes vision om at styrke fællesskabet og involvere borgerne.
 
Alle 17 indstillede blev hædret ved prisoverrækkelsen, der blev afviklet i forbindelse med indvielsen af det nye rådhus ”Sløjfen” på Stiager 2 og Kulturelt Samråds årlige Forenings- og Kulturfestival.
 

Nominerede til Kulturpris 2017

De nominerede til Kulturpris 2017. Foto Furesø Kommune

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Akut - kontakt uden for åbningstid

Borgerservice åbningstider

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190





Relevante links