”Vi leverer hjemmehjælp til tiden”

Alle furesøborgere får den hjemmehjælp, de har brug for, indenfor tidsfristen på 8 uger, som gælder i Furesø Kommune.

- Vi har i en periode manglet personale i Visitationen og har derfor ikke i alle tilfælde kunnet leve op til sagsbehandlingstiden på max otte uger, som borgerne er vant til. Det er vi rigtig kede af. Vi er dog tilbage på det normale niveau, og alle sager om hjemmehjælp bliver behandlet inden for de velkendte frister, fortæller velfærdsdirektør Niels Milo Poulsen.

Vi tager hånd om alle borgere

Der kan være enkelte borgere, der endnu ikke er blevet kontaktet af Visitationen i forbindelse med sager om hjemmehjælp, men dem bliver der taget hånd om:

- Vi er i fuld gang med at kontakte alle borgere, der har henvendt sig, så vi både telefonisk og ved hjemmebesøg kan afdække deres behov og iværksætte den fornødne hjælp hurtigst muligt, siger Niels Milo Poulsen.

Såfremt der er spørgsmål, kan borgere kontakte Visitationen på tlf. 7235 5630 eller via den sikre mail visitationen@furesoe.dk

Hjælp til et mere selvhjulpent liv

- Når vi får en henvendelse om visitation til hjemmepleje, ser vi både på behovet for genoptræning, personlig pleje og hjælp til at klare sig godt i hverdagen. Afhængig af behovet kan vi eksempelvis sætte ind med træningsforløb, særlige hjælpemidler til at støtte borgeren med de daglige gøremål eller hjælp til rengøring og den personlige pleje, forklarer Niels Milo Poulsen.

I modsætning til sager om hjemmehjælp, kan nogle borgere, der henvender sig om ikke-akutte hjælpemidler, opleve et lidt længere forløb, da Visitatio-nen her kan have brug for at indhente lægefaglige vurderinger og anden ekspertise.

Kontakt