Grøn mobilitet

Lysende cykelsti
Grøn mobilitet betyder helt enkelt, at man skal transportere sig selv med så lavt et energiniveau som muligt.
F.eks. er grøn mobilitet at tage cyklen i stedet for bilen. Eller at kombinere cykle med tog eller bus.

Furesø Kommunes indsats

Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget har vedtaget strategi for grøn mobilitet i 2012.  Strategien viser metoderne til, hvordan Furesø Kommune kan blive en del af løsningen på trængselsproblemet, i stedet for at være en del af problemet. Se strategi for grøn mobilitet. Strategien er blevet konkretiseret i Trafikplan 2013- 2017

I 2014 gennemførte Furesø Kommune en betydelig indsats for at øge fleksibiliteten for pendlere, så kombinationen mellem cykel-tog og cykel-bus blev bedre, ved at cykelparkeringsforholdene blev forbedret flere steder i kommunen. Se www.furesoe.dk/cykelp.

I Januar 2015 vandt Furesø Kommunes cykel-parkeringsprojekt en pris fra  forsikringsselskabet Alm. Brand i forbindelse med deres kampagne "Stop Cykeltyven". Se mere på www.furesoe.dk/cykelP.

I 2015 vil Furesø Kommune forbedre cykelparkeringsforholdene på Hareskov Station. Endvidere vil arbejdet med supercykelstien Værløseruten gå i gang.

Kommer der flere cykelpendlere, når forholdene forbedres?

Ja, for det viser sig at øgningen af cyklister på supercykelstien Farumruten er steget markant. I 2014 gennemførte Sekretariatet for Supercykelstier en evaluering af Farumruten. Det fremgår her, at i Furesø Kommune er stigningen særlig stor, nemlig 136 %. så på den baggrund kan vi konkludere der kommer flere cyklister, når forholdene forbedres og det bliver kendt, at forholdene er forbedret. Læs mere på www.furesoe.dk/farumruten.

Interessante fakta på baggrund af tællinger af cyklister:

Furesø Kommune har i 2010, 2012 og 2013 gennemført tællinger af cyklister. Se link nedenfor med rapporten. Interessante punkter fra rapportens konklusion er:

  • Helt overordnet set er det samlede antal af cyklister i Furesø Kommune er steget med 10% (4.479 cyklister) i forhold til 2012, mens der i perioden 2010 – 2013 har været en fremgang på 13 % (5.086 cyklister).

  • Stigningen fra 2012 - 2013 fordeler sig med en mindre fremgang i Farum på 1.004 cyklister, svarende til 5%, og en større stigning i Værløse, Hareskovby og Jonstrup by på 3.475 cyklister, svarende til 16%.

  • Pendlingstrafikken i hele Furesø Kommune er i perioden 2012 – 2013 steget med 7% (1.508 cyklister) og knap 8% (1.898 cyklister) i perioden 2010 – 2013.

  • Fra 2012 – 2013 har cykelpendlingstrafikken på strækningerne i Farum ikke ændret sig. Til gengæld er cykelpendlingen gået væsentligt tilbage i Farum i perioden 2010 – 2013 med 12 % (1.398 cyklister). Cykelpendlingstrafikken i Værløse er gået frem med 13% (1.479 cyklister) fra 2012 – 2013, og med 16% (1.778 cyklister) fra 2010 - 2013.

  • Der er fortsat en meget stor pendlingstrafik under Fiskebækbroen på Frederiksborgvej mellem Farum og Værløse, som er den strækning med flest cyklister med 5.300 pendlere om ugen og 10.300 cyklister på en uge. Dernæst kommer Frederiksborgvej ved Gladsaxe med 4.800 pendlere og 9.400 cyklister på en uge. Som den tredjestørste pendlerrute efterfølger Ballerupvej med ca. 2.200 pendlere og 4.000 cyklister på en uge.

  • Af alle strækninger i Furesø Kommune, er det Frederiksborgvej ved Gladsaxe der har haft den største fremgang i antallet af pendlingscyklister med 579 cyklister, svarende til 14 %.

Sidst opdateret 19. januar 2015

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Hørmarken 2
3520 Farum
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Hørmarken 2
3520 Farum
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Hørmarken 2
3520 Farum
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

For pressen

Find Center for By og Miljø på Krak

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.