Handleplan i Visitationen og Hjemmeplejen

Hænder om hjerte
I Furesø Kommune arbejder vi hele tiden med at gøre vores borgerservice så nærværende og imødekommende som muligt til gavn for de mange borgere vi hver dag er i kontakt med. Vi arbejder med at inddrage borgernes konkrete erfaringer og oplevelser, som vi kan bruge til at udvikle og forbedre vores borgerservice.

Et af de områder, hvor vi gerne vil gøre os ekstra umage for at yde borgerne en god service, er vores visitation, der varetager kontakten til borgere med behov for hjemmehjælp eller hjælpemidler efter endt sygebehandling. Derfor inviterede vi den 7. november borgerne til åbenthus-arrangement for visitationen og hjemmeplejen, hvor ledere og medarbejdere igennem dialogen kunne få konkret viden om, borgernes ønsker og forslag til forbedringer af vores service på dette område.

Indhold

Arrangementet blev indledt af kommunaldirektør Christine Brochdorf med et oplæg om kommunens fokus på borgerinddragelse, som blev efterfulgt af et oplæg fra leder af visitationen Lars Ravn, der gav en introduktion til, hvilke opgaver visitationen har, og hvordan man arbejder med borgerkontakten. Derefter var der i 3 caféer mulighed for direkte dialog med ledere og medarbejderne om borgernes oplevelser af visitationen og hjemmeplejen.

Resultat

Ønsker, spørgsmål, erfaringer, udsagn og idéer fra borgerne blev noteret flittigt ned i alle caféer. Disse tilbagemeldinger fra borgerne er som forslag indarbejdet i en samlet plan og idékatalog for visitationen, der kan bruges til at lave forbedringer i vores service. Hele 38 konkrete forslag er det blevet til. Nogle af forslagene har kunnet tages hånd om straks efter borgermødet. Andre skal der arbejdes med over en lidt længere tidshorisont periode, for at kunne give den rette og positive virkning i borgernes daglige kontakt med visitationen.

Det videre forløb

For at give et overblik over, hvordan borgernes forslag indgår i vores videre arbejde med at forbedre vores borgerservice, har vi valgt at vise alle 38 forslag og idéer i den form de blev noteret på mødet. Forslagene er kategoriseret i følgende fem kategorier:

  • Information og tilgængelighed
  • Telefonisk kontakt og sagsbehandling
  • Hjælpemidler
  • Hjemmehjælp
  • Øvrige forslag

I handleplanen herunder kan du se, hvordan Visitationen og Hjemmeplejen arbejder videre med de 38 forslag.

Sidst opdateret 04. juni 2018

Kontakt

Center for Social og Sundhed

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.