2018: Kan vi reducere trafikstøjen sammen?

Første møde i det rådgivende udvalg om trafikstøj, 21. juni 2018
Furesø Kommune ligger skønt midt i naturen, men samtidig med let adgang til Hillerødmotorvej og kun 20 minutter til København. Motorvejen og andre hovedtrafik-årer skaber imidlertid udfordringer med trafikstøj, og denne udfordring er vokset løbende gennem årene, i takt med den stigende trafik. Et trafikstøjudvalg ser i 2018 på mulige løsninger. Og du kan deltage digitalt med dine idéer og input til arbejdet.

I forbindelse med konstitueringen af byrådet blev det besluttet at nedsætte et rådgivende udvalg for trafik og trafikstøj, der i første omgang skal koncentrere sig om udfordringer med trafikstøj. Trafikstøjudvalget skal på baggrund af en ajourført trafikstøjkortlægning udarbejde forslag til fremtidige indsatser på området. Trafikstøjudvalget tænkes i forløbet at blive orienteret om det forestående samarbejde med Vejdirektoratet om etablering af støjskærm ved Bregnerød m.m. 

Udvalget er rådgivende overfor byrådspolitikerne. Ved hjælp af konkrete anbefalinger skal udvalgets medlemmer klæde politikerne bedre på til at træffe beslutninger inden for emnet i fagudvalg og byråd.

Sammensætning af udvalget:

Borgere

  • Henrik Lynghus (særlig viden om trafikstøj)
  • Rikke Hartmann Pedersen (Grundejerforeningen langs Hillerødmotor-vejen – nord)
  • Stein Lokstad (Lokalt organiserede støjgrupper) Farum
  • Mads Emil Kragh (Grundejerforeningen langs Hillerødmotorvejen – syd)
  • Ditte Leigton Carstens (Andre støjplagede grundejerforeninger) Kirke Værløse
  • Christel Hansen (Miljørådet)
  • Søren Rasmussen (Furesø By og Land)

Fra Furesø Byråd

Anbefalinger til Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling vedrørende trafikstøj

Arbejdet i det rådgivende udvalget er mundet ud i følgende rapport:

Udvalgets møder - følg arbejdet

Udvalget mødtes første gang den 21. juni. Herefter ligger møderne den 27. august, 24. september, 23. oktober samt 27. november. Mødet i august er åbent for borgere ligesom mødet i oktober vil tage form som en borgerworkshop.

Har du gode idéer og konkrete input?

Vil du bidrage til, hvordan vi sammen kan skabe de bedste løsninger i forhold til at bekæmpe trafikstøj i Furesø? Gennem denne særlige platform kan du følge trafikstøjudvalgets arbejde og bidrage med gode idéer og input undervejs.

Borgerworkshop den 23. oktober

Trafikstøjudvalget fremlagde deres anbefalinger, og borgere havde mulighed for at kommentere, inden anbefalingerne blev sendt videre til Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.  

Borgermøde den 27. august

Udvalget inviterede interesserede borgere ind til deres 2. møde den 27. august omkring forskellige virkemidler til at begrænse vejstøj. Formålet var at få borgerenes idéer og tanker på banen allerede tidligt i udvalgets arbejde med anbefalingerne. Resultatet af mødet kom blandt andet til udtryk gennem nedenstående plakater med idéer, som indgår i udvalgets videre arbejde.    

Gruppe 1:

Gruppe 1 output

Gruppe 2:

Gruppe 2 output

Gruppe 3:

Gruppe 3 output

Gruppe 4:

Gruppe 4 output

 

Sidst opdateret 01. februar 2019

Kontakt

Center for By og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

For pressen

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.