Udvikling af Farum Hovedgade

Foto - Farum Hovedgade
Det er igen let at bruge Farum Hovedgade, både mod Akacietorvet og mod stationen. Hovedgaden har fået et flot og ensartet udtryk med nye fortove og nye cykelstier.


Farum Hovedgade har været under ombygning i sidste halvår af 2017. Men nu kan hovedgadens beboere, erhvervsdrivende og kunder igen komme både frem og tilbage på cykel, gåben, i bus eller i bil.

Farum Hovedgade er en gammel, hyggelig handelsgade, hvor busser, biler og cykler skal ned i fart. Max hastigheden er 40 km/t fra Williams Plads, og 30 km/t fra Farum Gydevej.

Cyklisterne har fået cykelsti i begge sider, med kantsten ud mod biltrafikken. Mellem cykelsti og fortov er der tre rækker chaussesten.

Strækningen fra Williams Plads til Akacietorvet står nu med ujævnheder, kanter og en grov asfalt. Det øverste lag med fint asfalt bliver lagt til foråret, og der kommer ekstra hastighedsdæmpende bump.

Planlægningen af strækningen fra Akacietorvet til Hestetangsvej er i fuld gang, og denne del af hovedgaden bliver renoveret i 2018.

Banktorvet/ Frodes Plads vil først blive renoveret, når der er en afklaring om eventuelt nyt byggeri ved pladsen.

Et smukt og trafiksikkert gaderum
Gaderummet skal være smukt, i harmoni med sin historie og indbyde til samvær, og det skal være trygt for alle trafikanter at færdes i Farum Hovedgade.

Furesø Byråd vedtog Helhedsplan for Farum Hovedgade i april 2016. Det skete efter to borgermøder og en høring, hvor mange gode idéer og ønsker kom frem. Arkitektur og Byrum – Farum Hovedgade er også et afgørende udgangspunkt for arbejdet, der har fokus på:

  • Cyklister og gående skal prioriteres, og hastigheden i hovedgaden skal ned på max 40 km/t, og 30 km/t på strækningen mellem Farum Gydevej og Hestetangsvej.
  • Gaderum og pladser skal fremtræde ensartede med hensyn til belægning, byrumsudstyr og beplantning.
  • Der skal være mødesteder med siddepladser, der indbyder til at slå sig ned.

Sidst opdateret 15. december 2017

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Relevante links

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.