Topbillede til fanebladet borger

Hjælpemidler

Mand i kørestol
Du kan få støtte til hjælpemidler og boligændring, hvis din funktionsevne er varigt nedsat fysisk eller psykisk, og det er en følge af handicap, invaliditet eller kronisk sygdom. Hjælpemidlet skal afhjælpe funktionsnedsættelsen.

Har du brug for hjælpemidler i en kortere periode efter indlæggelse på sygehus, er det sygehuset, der låner dig et hjælpemiddel. Du skal selv kontakte sygehuset for lån af hjælpemiddel.

Visitationen vil ved et besøg foretage en individuel vurdering, og vurdere om du er berettiget til at låne et hjælpemiddel.

Forudsætninger for lån eller støtte til hjælpemiddel

  • Du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • At hjælpemidlet eller forbrugsgodet afhjælper den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet eller
  • At hjælpemidlet er nødvendigt for at kunne passe et job
  • At hjælpemidlet ikke er at betragte som almindeligt indbo
  • At hjælpemidlet ikke er et behandlingsredskab.

Hvordan søger du? Du har to muligheder

Husk du skal altid søge om hjælpemidlet/forbrugsgodet, inden du anskaffer det.

Ved genbrugshjælpemidler eller boligændringer vil du få besøg af en visitator, der sammen med dig vurderer behovet og hvilket hjælpemiddel, der er bedst egnet.

Genbrugshjælpemidler udlånes fra hjælpemiddeldepotet og skal leveres tilbage, når du ikke længere har behov for det.

Via punktet selvbetjening øverst på siden, kan du finde en ansøgningsblanket, der skal sendes til Visitationen, Furesø Kommune.

 

Kvalitetsstandard

Her kan du læse Furesø Kommunes kvalitetsstandard for hjælpemidler mv.

Sidst opdateret 12. januar 2017

Kontakt

Visitationen

Hørmarken 2
3520 Farum
Tlf.: 7235 5630

Bemærk, fax modtages ikke længere.

Skriv til os via Digital Post

Åbningstider

Alle hverdage 10-12
Torsdag 10-14

Find Visitationen på Krak